Shopify vs WordPress webshop hjemmeside webdesign webshop løsninger e-handel SEO GoWebdesign
Kategorier

Shopify vs. WordPress

Skal du i gang med din egen webshop – men er i tvivl om, hvilken platform du skal vælge? Så er du ikke alene. Ét af de spørgsmål, vi oftest får fra vores kunder er:

“Skal jeg vælge Shopify eller WordPress med WooCommerce?”

Det korte svar: Det kommer an på dine behov, dit budget – og hvor meget du har lyst til at nørde med teknikken.

Her får du en ærlig og overskuelig sammenligning, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dig.

Shopify – når det skal være nemt og hurtigt

Shopify er en alt-i-en webshopløsning. Du slipper for at tænke på hosting, sikkerhed og teknisk vedligehold – alt er inkluderet. Shopify er den nemme vej til en webshop. Du opretter en konto, vælger et design, lægger dine produkter ind – og så er du faktisk kørende. Det er lidt som at samle et IKEA-møbel, hvor alle skruerne passer og manualen giver mening (ja, det sker!).

➤ Klik her for at se, om Shopify kunne være noget for dig

Fordele ved Shopify

  • Brugervenlighed: Shopify er designet til at være nemt at bruge, også for dem uden en masse teknisk erfaring.
  • Professionelle temaer: Shopify tilbyder både gratis temaer og betalte premium-temaer. Alle Shopify-temaer er responsive, og tilpasser sig automatisk mobilskærme og desktop skærme. Hvilket giver hjemmesidebesøgende en god oplevelse på både computer og smartphone.
  • Stor app-butik: Med over 1.200 apps og plugins kan du nemt automatisere og optimere din webshop.
  • Skalerbarhed: Platformen kan håndtere alt fra små nystartede webshops til store forretninger med masser af trafik.
  • Kundeservice: 24/7 support via chat, e-mail og telefon.

Ulemper ved Shopify

  • Mindre frihed til at nørde: Du kan ændre meget – men ikke alt. Hvis du vil bygge helt om, kræver det kodning (eller ekstra apps).
  • Løbende udgifter: Shopify har månedlige abonnementer, og du skal ofte betale ekstra for apps og udvidelser.
  • Transaktionsgebyrer: Hvis du ikke bruger Shopify Payments, pålægges ekstra gebyrer.

WordPress med WooCommerce – maksimal frihed (men lidt mere ansvar)

Hvis du er typen, der gerne vil have fuld kontrol over din webshop, og du ikke bliver forskrækket over ord som plugins og FTP, så er WordPress med WooCommerce måske noget for dig. Her får du nemlig muligheden for at skræddersy alt. Til gengæld skal du selv stå for teknik, opdateringer og sikkerhed. Det er lidt som at købe en kolonihave – du bestemmer alt, men du skal også selv slå græsset, holde ubudne gæster væk og fikse taget, hvis det regner ind.

Fordele ved WordPress og WooCommerce

  • Fleksibilitet: Du får fuld kontrol over design og funktionalitet. WooCommerce er gratis, og koden kan ændres. Dette giver fuld frihed til at tilpasse din webshop præcis til som du vil have den.
  • Uendelige tilpasningsmuligheder: Med tusindvis af temaer og plugins kan du skræddersy alt fra design til funktioner.
  • Lavere omkostninger: WordPress og WooCommerce er gratis at bruge (dog kræves der hosting og visse plugins). Omkostninger til hosting og premium-plugins kan dog holdes lave.
  • Skalerbarhed: WordPress kan håndtere alt fra små webshops til store e-handelsplatforme.

Ulemper ved WordPress og WooCommerce

  • Stejl læringskurve: Det kræver en del teknisk viden at designe, vedligeholde og opdatere en WordPress webshop. Så du skal være villig til at lære (eller have en god webpartner).
  • Vedligeholdelse: Du er selv ansvarlig for opdateringer, sikkerhed og backup. Glemmer du det, kan det gå galt – lidt som at glemme at låse døren til butikken.
  • Afhængighed af plugins: Plugins er fantastiske – men bruger du for mange eller dårligt kodede, kan din webshop blive tung, langsom eller ustabil.

Hvad skal du så vælge?

Der findes ikke ét rigtigt svar på, hvilken platform der er bedst – men dit valg afhænger i høj grad af dine behov, mål og tekniske færdigheder.

Det handler ikke kun om funktioner. Det handler om dig:

Det handler ikke om teknik – det handler om dig

Du behøver ikke kende forskel på PHP og DNS for at træffe den rigtige beslutning. Du skal bare tænke over, hvad du har tid til, lyst til og budget til.

Og husk – valget af platform er ikke et spørgsmål om liv eller død. Det er dog vigtigt at overveje begge platforme grundigt, inden du går i gang. Det kan hurtigt blive tidskrævende (og dyrt!) at skifte platform, efterhånden som forretningen udvikler sig.

Usikker på valget? Du behøver ikke tage beslutningen alene

Det kan være svært at vælge rigtigt – især første gang. Hos GoWebDesign hjælper vi dig med at finde den løsning, der passer til dig og dine mål. Vi tænker både praktisk og langsigtet – og lover at du ikke skal google hvert andet ord undervejs.

Uanset om du vælger Shopify eller WordPress, står vi klar til at hjælpe dig i gang med design, opsætning og alt det, der følger med at bygge en webshop, der virker.

Indholdsfortegnelse

Denne artikel "Shopify vs. WordPress" er skrevet af Janni og udgivet den 11. maj 2025.

Få styr på din hjemmeside – også i AI-tiden

Hos GoWebdesign.dk hjælper vi små virksomheder med at bygge hjemmesider, der er lette at finde og lette at bruge. Både for mennesker, Google og AI-assistenter som ChatGPT.

Se vores webdesign-løsninger her

Vi skriver løbende nye blogindlæg med tips, guides og gode råd om webdesign, SEO og online synlighed.

Klar til at komme videre?

Har du brug for hjælp til at få din hjemmeside klar til både SEO og AI?