gowebblog seo virker ikke for mig læs om vigtigheden af seo til google AI søgninger seo der virker for dig
Kategorier

Træt af at høre, at SEO ikke virker?

Jeg er…
Helt ærligt – jeg er ved at falde ned af stolen, hver gang jeg ser endnu et opslag fra nogen, der påstår, at SEO ikke virker.

Jeg har læst det, hørt det og set det blive gentaget af både selvudnævnte eksperter og business-influencere, som mener, at SEO er gammeldags, langsomt eller bare spild af tid.

Men ved du hvad? Jeg er uenig.
For SEO virker – når man bruger det rigtigt.

SEO er ikke dødt – det er bare blevet misforstået

Jeg tror, problemet er, at mange stadig ser SEO optimering som et trick.
Noget, man “lige fikser”, så man pludselig ligger nummer ét på Google.
Men sådan fungerer det ikke – og det har det aldrig gjort.

Det handler i virkeligheden om at gøre det nemt for både mennesker og søgemaskiner at forstå, hvad du laver og sælger.
Og det er faktisk blevet endnu vigtigere i dag, hvor AI fylder mere og mere.

For når folk spørger værktøjer som ChatGPT eller søger i Google, så bygger svarene stadig på alt det indhold, der ligger på nettet.
Med andre ord: hvis din hjemmeside er tydelig, gennemtænkt og skrevet i et sprog, som både mennesker og maskiner kan forstå og søger efter, så har du en langt større chance for at blive vist – uanset hvor folk søger.

Så AI har ikke gjort SEO mindre vigtigt.
Det har gjort det endnu mere relevant at arbejde med klare tekster, gode søgeord og en struktur, der giver mening.
For jo bedre du forklarer, hvad du laver eller sælger, jo lettere er det for både mennesker og teknologien at finde dig.

SEO virker bedst sammen med alt det andet

Jeg ser ofte folk, der lægger al deres energi ét sted – enten kun på SEO, kun på sociale medier, eller kun på annoncer.
Men sandheden er, at ingen af delene virker rigtigt alene.

Det hele spiller bedst sammen, når du lader tingene støtte hinanden.

  • SEO, der styrker din online synlighed
  • Annoncering, der kan give et ekstra skub i synligheden
  • Blogindlæg, der deler erfaringer, inspiration, viden og små indsigter
  • SoMe-opslag, der skaber opmærksomhed, omtale og trafik
  • Email-marketing, der holder kontakten, får kunderne til at komme igen og holdes opdateret
  • Tekstforfatning, der binder det hele sammen i din egen tone

SEO fungerer bedst, når det bliver en del af din samlede markedsføring – uanset om folk møder dig i Googlesøgninger eller i deres søgninger på sociale medier.

Problemet er ikke SEO – det er forventningerne

Når nogen siger, at SEO ikke virker, så handler det ofte om skuffede forventninger.
Måske de troede, resultaterne ville komme på tre dage.
Eller at de kunne nøjes med ét blogindlæg og et par søgeord.

Men sådan spiller det desværre ikke.
SEO optimering er lidt som at træne: du ser ikke forskellen efter første uge, men efter nogle måneder begynder du at mærke effekten.

Jeg har set det ske mange gange – både på mine egne sider og hos mine kunder.
Når vi arbejder målrettet med SEO, kan jeg direkte se i dataen, at trafikken stiger, og at en større del af salget kommer fra det organiske – altså fra den synlighed, som SEO skaber over tid.
Det er den slags resultater, der bekræfter mig i, at det stadig virker – når man bruger det rigtigt og giver det den tid, det kræver.

Små ændringer, gennemarbejdede tekster og en solid søgeordsanalyse gør en kæmpe forskel.
Når du ved, hvad folk faktisk søger efter – og kombinerer det med gode tekster og løbende forbedringer – så begynder det at rykke.
Og pludselig sker det: du bliver fundet.

Så nej – du skal ikke droppe SEO

men du skal heller ikke lade det stå alene.

Brug SEO som en del af din markedsføring – sammen med alt det, der får folk til at opdage dig, huske dig og stole på dig.

Det er stadig den mest stabile og troværdige måde at skabe organisk synlighed på.
Det kræver tid, men det er tid, der betaler sig.

Så næste gang du hører nogen sige, at SEO er dødt, så læn dig tilbage – og nyd tanken om, at mens de mister tålmodigheden, der bygger du stadig.

Hvis du vil forstå begrebet lidt bedre, så kan du læse blogindlægget Hvad er SEO og SEO optimering her.

Indholdsfortegnelse

Denne artikel "Træt af at høre, at SEO ikke virker?" er skrevet af Janni og udgivet den 4. december 2025.

Få styr på din hjemmeside – også i AI-tiden

Hos GoWebdesign.dk hjælper vi små virksomheder med at bygge hjemmesider, der er lette at finde og lette at bruge. Både for mennesker, Google og AI-assistenter som ChatGPT.

Se vores webdesign-løsninger her

Vi skriver løbende nye blogindlæg med tips, guides og gode råd om webdesign, SEO og online synlighed.

Klar til at komme videre?

Har du brug for hjælp til at få din hjemmeside klar til både SEO og AI?