Facebook er til hygge – men LinkedIn er der, du laver forretning
Hvis du arbejder B2B – altså lever af at samarbejde med andre virksomheder. Så har du sikkert på et eller andet tidspunkt overvejet, om du burde bruge LinkedIn lidt mere aktivt.
Men for mange ender det bare ikke rigtigt med at blive til noget, vel?
For enten synes man, at man allerede har nok at gøre med sin Facebook-side, eller også ved man simpelthen ikke, hvordan LinkedIn egentlig skal bruges. Så bliver profilen liggende der, halvt udfyldt, med et gammelt coverbillede og et par opslag fra dengang, man lige ville prøve det af.
Og det er faktisk synd.
For LinkedIn er ikke kun for store virksomheder, rekrutteringsfolk og folk i jakkesæt.
Det er faktisk det sted, hvor mindre B2B-virksomheder stille og roligt kan opbygge synlighed og tillid – uden at råbe højt, og uden at det behøver at koste en krone i annoncer.
Men man skal bruge det på en lidt anden måde, end man er vant til fra Facebook.
Hvorfor Facebook-vaner spænder ben på LinkedIn
På Facebook handler det meste om stemninger – og det fungerer jo super fint dér.
Et billede fra værkstedet, lidt hygge, et “vi har travlt i dag”-opslag – og så et tilbud i ny og næ.
Folk liker, fordi de kender dig, og det hele føles uformelt og hyggeligt.
Men LinkedIn er noget andet.
Det er ikke en kaffepause – det er arbejdsdagen.
Folk scroller ikke for at blive underholdt, men for at blive inspireret, lære noget nyt eller opdage nogen, de gerne vil samarbejde med.
Og derfor virker Facebook-metoden – altså hurtige opslag, lidt emojis og et “kig forbi vores hjemmeside” – bare ikke rigtigt her.
På LinkedIn handler det i højere grad om at vise, at du kan dit fag og forstår din branche.
Et stille og roligt opslag, hvor du deler en lille erfaring fra hverdagen – måske en kundesituation, et projekt, der lærte dig noget, eller et lille aha-øjeblik – giver langt mere værdi end et “tilbud resten af ugen”.
Det viser, at du ved, hvad du laver, og at du har noget på hjerte.
Og hvis du ovenikøbet gør det jævnligt, bare en gang hver anden uge, så begynder folk faktisk at lægge mærke til dig.
Du skal ikke være influencer – du skal bare være genkendelig
Jeg tror, mange små virksomheder holder sig væk fra LinkedIn, fordi de tror, man skal være enormt strategisk eller skrive som en ekspert.
Men det skal man ikke.
Man skal bare være sig selv – på den professionelle måde.
LinkedIn handler ikke om at skabe det perfekte opslag, men om at være genkendelig og ærlig.
Hvis folk kan mærke, at du mener det, du skriver, og at det kommer fra en hverdag, der ligner deres egen, så reagerer de også på det.
Det er ikke de mange likes, der betyder noget – det er de få, der faktisk læser med og husker dig, næste gang de skal bruge en, der kan det, du kan.
Og det er nok også derfor, jeg selv er blevet ret glad for LinkedIn.
Det føles ikke som at sælge – det føles som at snakke med mennesker, der forstår, hvad man laver, og som nogle gange endda ender med at blive kunder, samarbejdspartnere eller bare gode forbindelser at kende.
LinkedIn er stadig socialt – bare i arbejdstøjet
Facebook-venner liker, fordi de kan lide dig som person. (Måske er det rent fakstik bare dine venner, der trykker Like.)
LinkedIn-forbindelser liker, fordi de kan bruge dig fagligt – og det er faktisk ment som et kompliment.
Der er noget dejligt ligefremt over det.
Man slipper for alt det overflødige og taler direkte med folk, der har en hverdag lidt ligesom ens egen.
Og hvis man bruger lidt tid på at kommentere hos andre, svare på opslag og dele nogle tanker fra sin egen dagligdag, så begynder relationerne at vokse helt naturligt.
Det kræver lidt tålmodighed, ja – men effekten er ret solid.
Vi ser det selv hos GoWebdesign: vores opslag får endnu ikke 500 likes, men det er de rigtige to, der rækker ud bagefter.
Og det er altså det, der tæller.
Har du lyst til at få LinkedIn til at give mening?
Hos GoWebdesign hjælper vi små og mellemstore B2B-virksomheder med at få gang i LinkedIn – uden at det bliver kunstigt, tidskrævende eller fyldt med marketingssnak.
Vi hjælper med at finde jeres tone, planlægge indholdet og skabe en rytme, der føles naturlig – så LinkedIn begynder at arbejde for jer i baggrunden.
Så kan du bruge din energi på det, du faktisk tjener penge på – mens vi sørger for, at dine kunder også kan finde dig, der hvor de leder.
Skal vi tage en snak om, hvordan jeres virksomhed kan få synlighed og troværdighed på LinkedIn?