Kan man få en god hjemmeside til 0 kr? og er noget noget værd hvis hjemmesdien er så billig
Kategorier

Kan man få en god hjemmeside til 0 kr? Om gratis hjemmesider

Lidt om “Hvad koster en hjemmeside?-egentlig”

Der er noget, jeg er nødt til at få ud….. Det handler om hjemmesider. Og om “Hvad koster en hjemmeside?”. Og måske lidt om, hvordan jeg måske stadig ikke har lært at arbejde hurtigt.

Siden jeg begyndte at poste på Facebook som GoWebdesign (ja, det er mig), er jeg begyndt at få rigtig mange reklamer fra andre firmaer, der også laver hjemmesider. Og hold nu fast – det vælter jo ind med tilbud om “gratis hjemmesider”. Eller “få en komplet hjemmeside til 1499 kr.”

Okay.
1499 kr. Det er squ da også billigt.
Det er cirka det samme som… når jeg handler ind på tom mave og kommer hjem med alt andet end det, jeg skulle bruge.

Men altså – en komplet hjemmeside? For dén pris?

Jeg kan godt mærke, at jeg både bliver nysgerrig, lidt provokeret… og måske også en anelse i tvivl. For når jeg selv laver en hjemmeside, tager det mig nemt 10–15 timer og jeg gennemgår alt. Jeg er typen der sidder og flytter en knap 3 pixels til højre, fordi det bare ikke føles rigtigt. Jeg laver struktur, tekst, mobilversion, favicon, footer, og alt det imellem. Og så lige én gang til.

Så hvordan kan nogen sælge det til 0 kr? Eller 1499 kr?
Hvad er det, jeg ikke har forstået?

Måske er det mig, den er gal med

Jeg er jo stadig ny forholdsvis ny i denne specifikke branche. Måske findes der et hemmeligt trick. En form for webdesign-ninja-speedmode, hvor man bygger fem sider og en kontaktformular på 1 time og stadig får det til at se professionelt ud. Jeg siger ikke, at det ikke er muligt.
(Hvis det er dig, der kan det – så må du gerne sende mig et kursuslink. Jeg lover ikke at græde.)

Eller måske er det bare noget andet, man får for de penge, end det vi gerne vil tilbyde. Måske en slags “basis-pakke”, hvor alt ekstra koster? En hjemmeside med plads til én tekst og ét billede – og så skal du betale, hvis du vil have en side mere. Eller support. Eller adgang til farver. (Lidt ligesom printere, hvor blækket koster mere end hele maskinen.)

Hvad får man egentlig for 1499 kr?

Det ved jeg faktisk ikke. Og det er lidt dét, der er min pointe. Jeg ved ikke, hvad der er inkluderet i de der lynhurtige og lavpris-løsninger.
Jeg ved bare, hvad jeg selv tilbyder – og det er måske nok ikke en hjemmeside på speed. Men det er grundigt og ærligt. Og jeg sørger for, at du ikke sidder med noget halvfærdigt bagefter, hvor du skal google “hvordan redigerer man sin hjemmeside uden at få stress og slette det hele ved et uheld”.

Vi bygger noget, du kan bruge – og forstå.
(Medmindre du beder om en forvirrende løsning – så skal jeg gøre mit bedste.)

Er det en kritik? Næ, måske bare lidt undren

Jeg har det egentlig fint med konkurrence. Jeg synes, det er sundt – og det holder mig knivskarp. Men jeg bliver ærlig talt lidt ærgerlig, hvis vi begynder at tro, at en hjemmeside bare er noget, der skal laves så hurtigt og billigt som muligt. Det svarer lidt til at købe en sofa uden at vide, om man kan sidde i den.

Så…
Kan man få en hjemmeside til 0 kr?
Måske.
Men spørgsmålet er, hvad den koster bagefter. Og hvad du ikke får med.

Hvis du er heldig, får du måske et okay design, der virker på mobilen.
Men hvem har sat det hele op? Hvem har valgt farver og fonte og sørget for at du ikke får hovedpine af din egen tekst? Og hvem har tænkt på SEO, struktur, brugervenlighed og opdateringer?

(Jeg kan afsløre: Det gør man ikke selv på 10 minutter. Jeg har prøvet. Jeg glemte footeren og sad i mørke i 3 dage.)

Konklussion (og det her er ikke en salgsartikel)

Jeg prøver ikke at få dig til at vælge os (okay, lidt).
Men mest af alt vil jeg bare minde om, at “gratis” ikke altid betyder gratis. Og “billigt” ikke nødvendigvis er billigt, hvis det koster dig tid, frustrationer og ekstra regninger bagefter.

Så næste gang du ser en annonce for en hjemmeside til 0 kr., må du gerne smile lidt – og tænke på mig, der stadig kæmper med at få padding og margins til at opføre sig ordentligt – også på mobilversionen.

Det er ikke hurtigt. Det er ikke gratis.
Men det er lavet med kærlighed.
Og måske rigtig mange kopper kaffe.

Har du spørgsmål – eller vil du bare slippe for selv at bøvle med det? Så skriv til os her

Indholdsfortegnelse

Denne artikel "Kan man få en god hjemmeside til 0 kr? Om gratis hjemmesider" er skrevet af Susan og udgivet den 27. juni 2025.

Få styr på din hjemmeside – også i AI-tiden

Hos GoWebdesign.dk hjælper vi små virksomheder med at bygge hjemmesider, der er lette at finde og lette at bruge. Både for mennesker, Google og AI-assistenter som ChatGPT.

Se vores webdesign-løsninger her

Vi skriver løbende nye blogindlæg med tips, guides og gode råd om webdesign, SEO og online synlighed.

Klar til at komme videre?

Har du brug for hjælp til at få din hjemmeside klar til både SEO og AI?